Genbrugsprojekter

Hjælp os med den grønne omstilling

Vi står klar til at hjælpe med indsamling og genbrug af cykler. Når vi har modtager cyklerne, bliver de adskilt og sorteret til optimal genbrug. Gode kvalitetscykler repareres med dele fra andre cykler, og resten sorteres til optimal genbrug i gummi, jern og batterier og plast.

Når en cykel forlader vores værksted, vil den ligne enhver anden kvalitetscykel i gadebilledet. Vi sælger cykler til rimelige priser til blandt andre studerende eller ansatte som har brug for pålidelig og miljørigtig transport eller bare nyder at cykle.

Vi løser også cykelprojekter sammen med vores partnere. Eksempelvis har vi leveret udlånscykler til beboerne i Værebro Park, byggepladscykler til entreprenøren C.G. Jensen, skolecykler til GXU 10. klasse og Ungdomsskole, cykler til ukrainske flygtning og udstilling om bæredygtighed sammen med Gladsaxe Bibliotek. Mulighederne er mange.

Hvis vi på den måde kan fordoble cyklers levetid fra eksempelvis 5 til 10 år så kan vi halvere importen af cykler. Hovedparten af cykler på danske veje er importeret fra Kina eller Taiwan.